Kort fortalt
- Har du løst jagttegn, skal du indberette, hvad du har nedlagt i jagtåret 1. april til 31. marts, også hvis du ikke har nedlagt noget.
- Fristen er 31. marts i det efterfølgende jagtår, men du kan ikke forny jagttegnet, før du har indberettet for det foregående jagtår.
- Du indberetter på Mit Jagttegn med MitID. Vildt nedlagt ved regulering skal med, vildt nedlagt under hegn skal ikke.
- DCE ved Aarhus Universitet bearbejder tallene, som er en væsentlig del af grundlaget for jagttiderne.
Har du løst jagttegn, skal du indberette, hvor meget vildt du har nedlagt i jagtåret, også selv om tallet er 01. Du gør det på Mit Jagttegn, hvor du logger på med MitID2. Den formelle frist er 31. marts i det efterfølgende jagtår, men i praksis skal det ske, før du fornyer dit jagttegn, for styrelsen udsteder ikke et nyt, før indberetningen for det foregående jagtår er på plads1. Her gennemgår vi, hvem der skal indberette, hvordan du gør, og hvad tallene bruges til.
Hvem skal indberette?
Alle jægere, der har indløst jagttegn, har pligt til at indberette vildtudbytte3. Det gælder også jægere med gæstejagttegn2.
Der er to undtagelser i bekendtgørelsen om jagttegn. Kravet gælder ikke, hvis du ikke betalte jagttegnsafgift det foregående år og dermed ikke løste jagttegn. Og det gælder ikke, hvis du har bestået jagtprøven i 2014 eller senere uden at have bestået en skydeprøve1. Styrelsen forklarer den sidste undtagelse med, at du ikke må gå på jagt uden en bestået skydeprøve2.
Hvad skal med i indberetningen?
Du skal indberette vildt, du har nedlagt i Danmark, og det gælder også vildt nedlagt ved regulering1. Vildt nedlagt under hegn skal ikke indberettes1. Har du ikke været på jagt, eller har du ikke nedlagt noget, skal du indberette, at du ikke har noget vildtudbytte3.
Ifølge styrelsen er rådyr, hare, ræv, fasan, ringdue og gråand blandt det vildt, jægere hyppigst nedlægger3.
Ud over antallet er det obligatorisk at indberette køn på krondyr og dådyr4. Kravet kom for krondyr i sæsonen 2017/18 og for dådyr fra og med 2020/214. Går du på hjortejagt, skal du altså notere kønnet på det, du nedlægger.
For pattedyr kan du frivilligt indberette detaljer som køn, alder, vægt og jagtmåned. Det gælder dog ikke for muntjak, næsebjørn, egern og sæl4. Nedlægger du fx en råbuk på bukkejagt, kan du altså angive mere end blot antallet.
Buejagt på stort hjortevildt, dvs. kronvildt, dåvildt og sikavildt, har været tilladt siden 1. januar 20243. Afgiver du skud med bue mod større hjortevildt, skal du ud over den almindelige indberetning udfylde et særligt spørgeskema for hvert skud2. Det kan udfyldes elektronisk på computer, telefon eller tablet, og du skal bruge dit JægerID3.
Sådan indberetter du
- Log på Mit Jagttegn med MitID2. Har du problemer med MitID, henviser styrelsen til MitID’s egen support på mitid.dk5.
- Gå til fanen “Vildtudbytteindberetning”2.
- Tilføj det vildt, du har nedlagt. Du kan tilføje løbende gennem jagtåret3.
- Har du ikke nedlagt noget, så indberet, at du ikke har noget vildtudbytte3.
- Betal jagttegnsafgiften for det nye jagtår. Betaler du med betalingskort eller OCR-linje, kan det først ske, når vildtudbyttet er indberettet1.
Indberetningen skal ske digitalt på Mit Jagttegn, medmindre du er fritaget for Offentlig Digital Post1. Ifølge DCE indberettede ca. 2,2 % af jægerne per brev i 2024/254.
Hvis du glemmer det
Betaler du jagttegnsafgiften på anden måde, fx via betalingsservice, uden at have indberettet, sender styrelsen en påmindelse, hvis der ikke er indberettet 3 uger efter, at betalingen er registreret1. Er der stadig ikke indberettet 6 uger efter, at betalingen er registreret, betaler styrelsen afgiften tilbage1. Dit fysiske jagttegn bliver først sendt, når både betaling og indberetning for det foregående jagtår er registreret1.
Du kan heller ikke udskrive et midlertidigt jagttegn fra Mit Jagttegn, før styrelsen har registreret både betaling og indberetning1.
Har du lavet en fejl, kan du ifølge DCE rette i dine personlige indberetninger, inden for den periode, hvor der kan indberettes, dvs. op til et år efter sæsonen4.

Hvad bruges tallene til?
Alle, der går på jagt i Danmark, har skullet indberette deres udbytte siden 1941, så der findes officielle tal for de jagtbare arter helt tilbage til jagtsæsonen 1941/424. Tallene samles i Den Danske Vildtudbyttestatistik. Styrelsen indsamler oplysningerne, og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet bearbejder dem og driver databasen4. DCE udarbejder statistikken hvert år for myndigheden6.
Ifølge DCE er vildtudbyttestatistikken sammen med vingeundersøgelsen en meget væsentlig del af datagrundlaget for forvaltningen af de jagtbare arter, herunder for fastsættelsen af jagttider, som revideres hvert 4. år4. Styrelsen skriver, at koblingen til jagttegnet skulle give en højere indberetningsprocent og dermed et bedre grundlag for at fastsætte jagttider3.
Det har virket. Før koblingen varierede indberetningsprocenten betydeligt, helt ned til 60–70 %. Efter ændringen i 2014/15 er den steget til over 95 %4. For sæsonen 2023/24 var den endelige indberetningsprocent 96,8 %4.
Tallene for den seneste sæson er altid foreløbige, fordi jægerne reelt kan vente op til et år med at indberette, hvis de ikke skal have nyt jagttegn4. Derfor stiger tallene normalt lidt, inden de endelige tal foreligger4.
Mårhund som eksempel. Statistikken viser også udviklingen for enkelte arter. Udbyttet af mårhund steg i 2024/25 med 28,6 % til 8.886 dyr efter tre sæsoner med fald. Det højeste udbytte var 10.939 dyr i 2020/214. Går du på mårhundejagt, er det her, dine dyr tæller med.
Vingeundersøgelsen
Ud over den lovpligtige indberetning kan du frivilligt indsende vinger fra nedlagt fuglevildt til vingeundersøgelsen, som har kørt siden 1982/834. Den omfatter vinger af ænder, gæs, blishøne, måger, skovsneppe og dobbeltbekkasin, og vingerne bestemmes til køn og alder4. Går du på andejagt, er det altså den vej, dine oplysninger om fuglenes køn og alder kommer med.
Vingerne indsendes i specialkuverter eller afleveres i en af 25 frysere rundt om i landet. I 2024/25 kom der 21.519 vinger ind, hvilket ifølge DCE er ny rekord4.
Se tallene selv
Statistikken udgives hvert år i et notat fra DCE og ligger også på fauna.au.dk4. Her kan du søge i udbyttet for de enkelte jagtbare arter tilbage til 1941 og se resultaterne af vingeundersøgelsen47.
Kilder
-
Bekendtgørelse om jagttegn, BEK nr. 238 af 27.2.2025 (retsinformation.dk), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22
-
Ofte stillede spørgsmål om jagttegn (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7
-
Indberetning af vildtudbytte (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10
-
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2023/24 og 2024/25 (DCE, Aarhus Universitet, fagligt notat 2025|41), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20
-
Jagttegn (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩
-
Vildtudbyttet i 2023/24 var mindre end 2022/23 (Miljøstyrelsen), hentet 29.9.2026 ↩
-
Jagt- og vildtforvaltning i Danmark (fauna.au.dk, Aarhus Universitet), hentet 29.9.2026 ↩




