Udstyr til vildtbehandling: kniv, handsker, vildtpose og køling

En kort kniv med en krum æg til at åbne bughulen. Morakniv skriver om deres Hunting Gut Hook, at den indadbuede æg mindsker risikoen for at skære hul på indre organer, og at den er lavet til kontrollerede, trækkende snit. Klingen er 63 mm lang og 2 mm tyk i rustfrit stål³.

En kniv med stiv klinge og en lang, buet æg. Moraknivs Hunting Skinning har en klinge på 146 mm, og producenten skriver, at formen skal give jævne snit uden at skade kødet under skindet⁴.

En smal, fleksibel klinge. Morakniv skriver om deres Hunting Narrow Boning, at den kan bruges både som filetkniv og udbeningskniv, og at den smalle, fleksible klinge gør det nemt at nå trange steder⁵.

Flere producenter samler knivene i et sæt. Moraknivs Hunting Kit består af en slagterkniv til flåning og partering, en udbeningskniv, et strygestål og et etui med plads til fem knive og et strygestål⁵. Outdoor Edge Wild Pak har otte dele: en kniv til fint detaljearbejde (caping knife), en flåkniv med gut hook, en udbenings- og filetkniv, en sav til træ og knogler, en sperre til brystkassen, en knivsliber og handsker til vildtbehandling⁶.

En pose af stof, som dyrekroppen ligger i. Caribou Gear skriver om deres heldækkende vildtposer, at de er lette, ånder og skal beskytte kødet, mens der stadig kommer luft til det under håndtering i felten og transport. Poserne kan vaskes og bruges igen⁷.

Moraknivs Hunting Gut Hook og Hunting Skinning har klinger i rustfrit stål, og skederne har ifølge producenten riller indvendig, så de er nemmere at gøre rene, og luften kan komme til³⁴.

Morakniv skriver, at grebet på deres flåkniv har gummi, der giver et sikkert greb, også når hånden er våd, og en fingerbeskytter⁴.

Harepest (tularæmi) smitter især fra vilde harer og andet vildt, og Statens Serum Institut skriver, at klassisk harepest kommer efter arbejde med vilde dyr, fx flåning af harer, også når dyret har været frosset ned⁸. SSI anbefaler at bruge handsker, når man bearbejder vilde dyr⁸. Smitte via øjnene opstår typisk hos personer som jægere, der har rørt ved et smittet dødt dyr og får bakterien i øjet med fingrene⁸.

Fødevarestyrelsen skriver, at vildtet køles bedre naturligt, når der er luft om dyrene, og at man skal undgå at lægge dem i bunker, både i vildtdepotet og under transporten til vildthåndteringsvirksomheden².

Fødevarestyrelsen skriver, at det meste af jagten i Danmark foregår i den kolde tid, så den naturlige afkøling som regel er nok. Anderledes kan det være under bukkejagten i sommerhalvåret, eller hvis vildtet opbevares i længere perioder². Går du på bukkejagt, så tænk over på forhånd, hvordan du får kødet ned på højst 7 °C².

Skal vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed, gælder der særlige regler om jægererklæring og uddannet person (se boksen nedenfor)⁹². Sørg for, at dyrene ikke ligger i bunker i vildtdepotet eller under transporten².

Småvildt skal ned på højst 4 °C². Husk også SSI’s råd om handsker ved flåning af harer⁸.

Skal du på jagt i et land med afrikansk svinepest, beder Fødevarestyrelsen dig om at vaske alt udstyr, herunder tøj, skydestok, kniv og støvler, før du tager hjem til Danmark. Vasken skal ske ved mindst 60 grader med et enzymholdigt vaskemiddel¹⁰.

Jægerforbundet peger på maven og tarmkanalen som steder, hvor der er mikroorganismer¹. Morakniv skriver, at deres brækkekniv er formet, så risikoen for at ramme organerne bliver mindre³.

Fødevarestyrelsen skriver, at den uddannede person skal vurdere, om vildtet er forurenet af fx maveindhold eller jord, og at en vildthåndteringsvirksomhed ikke må tage imod vildt, der er så forurenet, at det ikke kan renskæres⁹.

Fødevarestyrelsen skriver, at man skal undgå at lægge dyrene i bunker, fordi luft om dyrene giver bedre naturlig afkøling².