Kort fortalt
- Kog kraniet med rosenkransene over vandet, og få ikke blegemiddel på rosenkranse og opsats.
- Blegemiddel til trofæer kan give alvorlige øjenskader. Brug handsker og øjenværn, og arbejd i god udluftning.
- CIC kræver mindst 30 dages tørring efter præparationen, før et trofæ måles og vejes.
- Vil du have bukken målt, så vent med at skrue den fast på pladen. Monterede trofæer bedømmes ikke efter CIC's håndbog.
Et bukketrofæ laver du i fire trin: du koger kraniet af, renser det, bleger knoglen uden at ramme opsatsen og lader det tørre, før det kommer på pladen1. Opsatsen fra en råbuk er det mest almindelige jagttrofæ i Danmark2, så det er det, siden her tager udgangspunkt i. Skal trofæet måles, er der et par krav, du skal kende, inden du går i gang med sav og blegemiddel.
Det skal du bruge
De skotske Best Practice Guides for hjortevildt har lavet en udstyrsliste til trofæbehandling1:
- En skarp, spids kniv og en sløv kniv til at brække uønsket næseben ud.
- En fintandet sav eller en færdig savejig med tilhørende sav.
- En gryde, der passer til dyrets størrelse, og eventuelt klemmer til at holde kraniet.
- Krystalsoda eller biologisk vaskepulver.
- En spidstang og en bidetang, så du kan komme ind til hjernen og næsehulen.
- Brintoverilte eller et blegesæt, gummihandsker og øjenværn.
- En pensel og en højtryksrenser.
Skærer du trofæer tit, anbefaler guiden at købe en jig, fordi den giver et præcist og ens snit hver gang1. Hovedet tager du af som en del af den øvrige vildtbehandling1.
Afkogning
- Flå hovedet eller lad være. Det er valgfrit at flå hovedet før kogning. Lader du skindet sidde, så skær det op over næseryggen og gennem senen i ganen1.
- Fjern øjnene. Øjnene skal være fjernet eller stukket hul på, før hovedet kommer i gryden1.
- Kog med rosenkransene over vandet. Læg kraniet i kogende vand tilsat soda eller vaskepulver, cirka 1 teskefuld soda pr. liter. Rosenkransene skal være over vandlinjen1.
- Hold øje med tiden. Kogetiden afhænger af alder og art. Guiden nævner 15 til 30 minutter og mere til større arter. Jo mindre arten og jo yngre dyret, jo kortere tid. Pas på med at koge for længe, især hvis du vil beholde hele kraniet eller det lange snit, for så falder knoglerne fra hinanden1.
- Se efter tegnet. Når hinden over næsen sprækker og trækker sig sammen, er hovedet klar1.
Dyp derefter hovedet i koldt vand, og fjern kød og sener med en sløv kniv eller en højtryksrenser. Bræk uønsket knogle og næsegange ud fra undersiden med tang og kniv, og skrub til sidst kraniet med en stiv børste. Vær forsigtig med de tynde næseben1.
Ballistol, der laver blegemiddel til trofæer, skriver, at forrensningen afgør resultatet. Fedt og vævsrester gør ifølge producenten blegningen plettet, og den almindelige metode er at koge kraniet i vand med lidt vaske- eller opvaskemiddel3.
Afsavning
Du kan save før eller efter kogningen1. Guiden beskriver fire snit1:
| Snit | Hvad bliver tilbage |
|---|---|
| Hel skalle | Tænderne sidder stadig på |
| Langt snit | Ingen tænder, øjenhulerne er hele, hele ganen er med |
| Kort næsesnit | Snittet går gennem øjenhulerne |
| Hjerneskal | Kun toppen, mest brugt til større arter |
Læg hovedet på siden, og ridse snittet op med knivspidsen. Skal du lave det korte næsesnit, så fjern øjnene først. Spænd hovedet fast i en justerbar saveklemme, eller hold det godt fast på bordet. Uden klemme skal du sigte langs savklingen hen over næsen, så snittet kommer ud i samme højde på den anden side1. Ujævnheder kan du slibe af, når kraniet er helt tørt, og til det bør du bære maske1. Hjernen tager du ud efter savningen1.
Blegning
Blegemiddel til trofæer kan give alvorlige øjenskader6, så sikkerheden kommer først.
Best Practice Guides bruger 30 % brintoverilte og siger, at du skal følge producentens anvisninger og advarsler og bære gummihandsker og øjenværn1. Blegningen skal ske, mens kraniet er vådt eller halvtørt. Er det tørret ud, så læg det i blød nogle timer først1. Få ikke blegemiddel på rosenkranse eller opsats1. Pensl først hulrummene på undersiden, pak derefter vat eller køkkenrulle om kraniet op til lige under rosenkransene, og pensl blegemidlet på. Gentag efter tre timer, hvis det er nødvendigt. Med 30 % brintoverilte kan blegemidlet sidde i op til 12 timer, svagere opløsninger kræver længere tid1. Undgå almindelig klorin, som kan svække kraniet, så knoglen smuldrer1.
Ballistols Trophäenbleiche er et pulver med natriumpercarbonat og natriumpersulfat, som ifølge producenten danner en 3–5 % brintoverilteopløsning i vand3. Ballistol anviser 15–20 g pulver pr. 100 ml koldt vand og at fylde gryden højst halvt, fordi opløsningen kan skumme over. Lad kraniet stå i opløsningen natten over, og varm den så op til cirka 50 °C uden at lade den koge. Efter cirka 15 timer skylles trofæet med vand, og processen kan gentages3. Brug opløsningen frisk. Ifølge producenten mister den virkning, når den har været brugt eller har stået uden trofæ3.
Oplysningerne gælder Ballistols pulver. Brug altid databladet for det produkt, du selv har købt.

Tørring
Læg kraniet til tørre et luftigt sted. Ballistol anbefaler indirekte sollys og advarer mod bagende sol, fordi for hurtig og ujævn tørring kan give revner. Ifølge producenten er mørkere, våde pletter blevet hvide efter cirka to dage3.
Skal trofæet måles, er tørretiden længere. CIC’s håndbog siger, at alle bedømmelser bør ske mindst 30 dage efter præparationen, og at trofæet først skal vejes, når kraniet og opsatsen højst indeholder 15 % fugt5. NJFF kræver, at trofæet har tørret ved stuetemperatur i mindst 30 dage efter, at det er færdigpræpareret4.
Montering på trofæplade
Skal bukken bare på væggen, er monteringen det sidste trin. Skal den måles, så vent. CIC’s håndbog siger, at trofæer, der præsenteres monteret, ikke kan bedømmes5, og NJFF bedømmer ikke udstoppede rådyrhoveder4. På Åland skriver landskabsregeringen i sin vejledning til trofæmåling, at opsatsen skal kunne tages af pladen, og at der ikke må være gips eller andet fyld i kraniet7. Spørg opmåleren, hvis du er i tvivl.
Vil du beskytte trofæet efter monteringen, findes der trofævoks. Eurohunt skriver, at deres voks til kranier, gevirer og horn ikke ændrer glans eller farve. Overfladen skal være tør og ren, voksen sprøjtes på i et tyndt lag fra 20–25 cm afstand, og producenten anbefaler god udluftning og personlige værnemidler8. NJFF bedømmer ikke trofæer, der har fået tilført farve eller vægt efter nedlæggelsen4, så spørg opmåleren, før du behandler et trofæ, der skal måles.
Trofæopmåling efter CIC
CIC står for International Council for Game and Wildlife Conservation, og kun certificerede CIC-opmålere og seniordommere kan give point, certifikater og medaljer på CIC’s vegne5. Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub indgik i 2021 et samarbejde om lokal og ensartet opmåling af danske jægeres trofæer9. Ifølge Jægerforbundet bruger nogle opmålingen til at sammenligne en ny buk med tidligere trofæer eller til at følge bestanden over tid9.
En bedømmelse bygger på tre ting: mål, vægt og volumen og en vurdering af udseendet4. For rågevir måler NJFF stanglængde, vægt og volumen og giver point for farve, perling, rosenkranse, spændvidde og endespidser4. Et lyst, malet eller lakeret gevir får 0 point for farve4, og det er endnu en grund til at holde blegemidlet væk fra opsatsen.
Vægten tæller meget for rågevir. Et gevir fra en nyskudt buk bliver lettere, mens det tørrer, og får derfor færre point ved den endelige bedømmelse4. NJFF regner med et kranie skåret gennem øjenhulen med næsebenet som norm og trækker 90 gram fra for et helt kranie uden underkæbe og 65 gram, hvis tænderne mangler4.
Volumen måles ved at sænke geviret i vand til underkanten af rosenkransene, og det gøres som det sidste, fordi vandet kan påvirke gevirets farve4.
CIC kræver en angivelse af alder for rå- og kronhjorte, der når guldmedaljeniveau5.
Går du på bukkejagt fra anstand eller på pürsch, hvor trofæjagt typisk foregår2, så skriv dato og sted ned allerede på jagtdagen.
Kilder
-
Trophy Preparation (Best Practice Guides, Skotland), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21
-
Trofæjagt (Lex), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2
-
Trophäenbleiche 250 g (Ballistol), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Trofébedømming (Norges Jeger- og Fiskerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11
-
CIC Handbook for the Evaluation and Measurement of Hunting Trophies (CIC), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7
-
Sikkerhedsdatablad, Trophäenbleiche (F.W. Klever/Ballistol), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Trofémätare (Ålands landskapsregering), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2
-
Trophäenwachs, brugsanvisning (Eurohunt), hentet 29.9.2026 ↩
-
Trofæer (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2




