Kort fortalt
- Mårhunden er ikke hjemmehørende i Danmark og kan ifølge myndighederne true sarte og beskyttede dyrearter.
- Mårhund må reguleres hele året, og med skydevåben hele døgnet. Du skal være fyldt 18 år og have gyldigt jagttegn.
- Termisk håndholdt kikkert må bruges til at finde mårhunden, men termiske sigtemidler må ikke bruges.
- Fælder skal ses efter morgen og aften eller overvåges med en sms-sender, og fangede mårhunde skal indberettes som vildtudbytte.
Mårhund er ikke jagt i almindelig forstand, men regulering af en invasiv art. Den må reguleres hele året, og med skydevåben hele døgnet1. Du skal være fyldt 18 år og have gyldigt jagttegn1. Det meste foregår om natten ved en foderplads eller med fælder, så udstyret handler om at finde dyret i mørke: vildtkamera, termisk håndkikkert og lys.
Hvad er det?
Mårhunden er et lille rovdyr, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Den spreder sig hurtigt og kan ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø være en alvorlig trussel mod nogle af de sarte og beskyttede dyrearter2. Den er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve ikke kommer2. Mårhunden kan bære rabies og en bændelorm, der kan være dødelig for mennesker2.
Den er på EU’s liste over invasive arter, og derfor kan den reguleres hele året sammen med blandt andet vaskebjørn, bisamrotte og muntjak1. Danmarks Jægerforbund skriver, at Danmark har pligt til at modvirke mårhundens udbredelse, og at arten især truer jordrugende fugle og dyr i vådområder3.
Kroppen er 50–60 cm lang, halen 13–25 cm, og den vejer 4–6 kg4. Pelsen er tyk og gulliggrå med lange hår og sortnistret på krop og hale, benene er korte og sorte, og de sorte tegninger i hovedet giver den et udseende, der minder om en vaskebjørn4.
Mårhunden er altædende og lever af blandt andet frøer, fisk, krybdyr, gnavere, insekter og frugt4. Den holder til i tæt skov nær vand og hviler i forladte ræve- eller grævlingegrave4. Den går i vintersøvn4 og er ifølge Naturstyrelsen mest aktiv i de mørkeste timer af døgnet5.
Kilderne giver forskellige tal. Den Store Danske skriver 5–8 hvalpe pr. kuld, men op til 194, mens Naturstyrelsen skriver, at en voksen tæve i gennemsnit får 11 hvalpe pr. kuld5. Danmarks Jægerforbund skriver, at mårhunden får dobbelt så mange hvalpe som ræven og ikke hævder territorium3.
Omkring seks steriliserede mårhunde med GPS-sender går rundt i naturen for at finde artsfæller, som derefter bliver fanget2. Mårhunde med halsbånd må ikke skydes2.
Styrelsen beder om, at du indberetter den i Artsportalen med billeder, præcis placering og tidspunkt2.
Tøjet
Regulering ved en foderplads betyder, at du sidder stille i mørket i lang tid. Danmarks Jægerforbund råder til, at du sidder godt og har varmt tøj på, så du undgår unødige bevægelser, og at du bevæger dig langsomt og roligt6. Forbundet råder også til at placere skjul eller skydestige efter den fremherskende vindretning6.
Optikken
Da mårhunden især er aktiv i de mørkeste timer5, skal optikken kunne bruges i mørke. Reglerne er særlige for mårhund og vaskebjørn, så læs boksen nedenfor.
Ved regulering af mårhund og vaskebjørn må du bruge en elektronisk lysforstærket eller termisk håndholdt kikkert til at finde dyret1. Naturstyrelsen beskriver, at deres reguleringsjægere bruger termisk spotter5.
Termiske sigtemidler må ikke bruges1. Elektronisk lysforstærkende sigtemidler må kun bruges på riflede våben ved regulering på anlagte foderpladser1, og Danmarks Jægerforbund oplyser, at det kræver våbentilladelse fra politiet3.

Det øvrige udstyr
Foderplads. Danmarks Jægerforbund anbefaler at lægge foderpladsen, hvor mårhundene færdes, fx nær vådområder, langs vandløb, i skovbryn og ved diger, tæt på bevoksning6. Læg frisk lokkemad hver 2.–4. dag i små stykker, og slå vegetationen ned, så der ikke er grene mellem dig og pladsen6. Ved regulering af invasive arter må du skyde ved en foderplads1.
Et vildtkamera viser, hvornår mårhunden kommer, og hvordan den opfører sig6. Danmarks Jægerforbund anbefaler at sætte det op 3–4 meter fra foderet i cirka 1 meters højde og vende det mod nord, så solen ikke skinner ind i linsen6. Naturstyrelsen bruger selv vildtkameraer og foderpladser til at finde mårhunde5, og ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sætter de uddannede mårhundereguleringsjægere blandt andet vildtkameraer og fælder op2. Ved regulering af invasive arter må du bruge en elektronisk kommunikationsenhed, fx en mms-sender1.
Danmarks Jægerforbund skriver, at det er nemmest at fange mårhunde i fælde fra maj til september, især hvalpene8. Du kan bruge en gennemgangsfælde med indgang i begge ender eller en fælde med én indgang8. Forbundet anbefaler at stille fælden langs naturlige ledelinjer som vandløb, hegn og veksler, dække bunden med græs, jord eller halm, kamuflere den og vænne mårhunden til maden foran fælden, før du aktiverer den8. Fælden må ikke graves ned og skal være mærket med dine kontaktoplysninger og formålet1.
Eftersyn morgen og aften kan erstattes af en sms-sender, der giver besked, når fælden er udløst. Så skal du se fælden fysisk senest 12 timer efter beskeden, og enheden skal sende en statusbesked morgen og aften1.
Tjekliste
- Aftal reguleringen med ejeren eller brugeren af ejendommen1.
- Gyldigt jagttegn og fyldt 18 år1.
- Foderplads nær vand eller skovbryn med lokkemad, du må bruge67.
- Vildtkamera 3–4 meter fra foderet i cirka 1 meters højde, vendt mod nord6.
- Termisk håndkikkert til at finde dyret, ikke termisk sigte1.
- Fast lys, der peger væk fra dig, gerne grønt eller rødt6.
- Varmt tøj, så du kan sidde stille6.
- Fælder mærket med kontaktoplysninger og set efter morgen og aften eller med sms-sender1.
- Skyd ikke mårhunde med halsbånd2.
- Indberet fangede mårhunde som vildtudbytte7.
Kilder
-
Bekendtgørelse om vildtskader, BEK nr. 708 af 27.8.2026, § 2, § 9, § 33 og §§ 35–39 (retsinformation.dk), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22 ↩23 ↩24
-
Mårhund (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8
-
Regulering af mårhund (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4
-
Mårhund (Den Store Danske, lex.dk), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Netop nu: Foråret og mårhunden er på vej (Naturstyrelsen), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Foderplads til regulering af mårhund (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11
-
Regulering af invasive arter (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Fældefangst af mårhund (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4
-
Regulering af mårhund, mink og vaskebjørn (Naturstyrelsen), hentet 29.9.2026 ↩




