Kort fortalt
- Jagtloven forbyder fodring med jagt for øje og at skyde vildt på jorden eller vandet i umiddelbar nærhed af en foderplads.
- Kronvildt må ikke fodres med valset korn eller kraftfoder, og anden fodring af kronvildt skal ske mindst 130 m fra skydetårne, skydestiger og anden ejendom.
- Miljøstyrelsen råder til aldrig at lægge mere foder ud, end vildtet æder samme dag, og til at lægge foderpladsen i åbent terræn.
- Danmarks Jægerforbund anbefaler, at 3–5 % af omdriftsarealet bliver til vildtstriber.
Du må gerne fodre vildt i Danmark, men ikke med jagt for øje, og du må ikke skyde vildt på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af en foderplads1. For kronvildt er der skrappere regler om fodertyper og afstande2. Miljøstyrelsen skriver, at god vildtfodring kræver forberedelse og en målrettet indsats, og at det ellers er bedst at springe fodringen over og bruge kræfterne på terrænpleje i stedet3. Siden gennemgår reglerne, foderpladsen og de tiltag i terrænet, som Danmarks Jægerforbund anbefaler.
Hvad siger loven om fodring?
Grundreglen står i jagt- og vildtforvaltningslovens § 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted, og vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af en foderplads1. Loven giver samtidig ministeren lov til at fastsætte regler om fodring, fx hvilke typer foder der må bruges, hvordan foderpladser indrettes, og hvor foderet må placeres1.
De nærmere regler står i bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber fra 20172. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø henviste 29.9.2026 stadig til 2017-udgaven af bekendtgørelsen og til lovbekendtgørelsen fra 2023 som de gældende regler4.
Kronvildt og dåvildt
Kravet om 130 meter gælder afstanden til de skydetårne og skydestiger, som bekendtgørelsen tillader til jagt på klovbærende vildt og ræv2. Sidder du på anstand i et skydetårn eller en skydestige, skal foderet til kronvildt altså ligge mindst 130 m derfra2. Et skydetårn må efter samme bekendtgørelse højst have platformen 5 m over jorden og skal stå mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet er aftalt skriftligt med ejeren2.
Forbuddet mod valset korn og kraftfoder gælder kun kronvildt. Aarhus Universitet (DCE) påpeger dog, at forbuddet i praksis gør fodring af dåvildt med de fodertyper ulovlig i områder, hvor der også er kronvildt5. DCE skriver også, at kulhydratrigt foder som roer, majs og foderblandinger trækker både kron- og dådyr til, og at meget kulhydrat kan bringe drøvtyggernes stofskifte ud af balance5.
Fodring kan påvirke, hvor dyrene opholder sig. Ifølge DCE kan tilskudsfodring være meget adfærdsstyrende for både kron- og dådyr, og nogle jægere bruger den til at holde dyrene på egne arealer5. Sammenhængen mellem fodring og skrælleskader på træer er uklar ifølge rapporten, men foder med meget stivelse og sukker, fx sukkerroer, ser ud til at øge risikoen5. Går du på hjortejagt, er det værd at kende de argumenter, før du stiller et fodertrug op.
DCE nævner også smitte. Højere tætheder af dyr kan øge forekomsten af sygdomme, og smitte kan overføres via foderpladsen5. I Norge er fodring af hjortevildt forbudt for at hindre spredning af prionsygdommen CWD, skriver DCE5.
Sådan indretter du foderpladsen
Miljøstyrelsens pjece om vildtfodring, lavet sammen med Danmarks Jægerforbund og Bornholms Regionskommune, har konkrete råd til foderpladsen3:
- Læg foderpladsen i åbent terræn, gerne mere end 30 m fra hegn, skov eller andet, der kan give rotter skjul3.
- Læg aldrig mere foder ud, end vildtet kan æde i løbet af dagen. Foderet skal være ædt op, inden det bliver mørkt3.
- Opbevar foderet i rottesikre beholdere, som rotter ikke kan gnave sig ind i3.
- Hold arealet omkring pladsen plant og ryddeligt, helst uden buske, stendynger og efterladte materialer3.
- Ryd op, når fodersæsonen slutter, og fjern ubrugt foder3.
Til hjortevildt anbefaler pjecen en foderplads i lysåbent terræn med mere end 30 m til dækning, helst fodertrug eller et fast underlag, og at du undlader daglige forstyrrelser3. Fodrer du for at undgå vildtskader, skal pladsen være så stor, at hele rudlen kan æde på én gang. Ellers risikerer du, at nogle dyr skræller træer, mens andre æder3.
Tjek også, om der er begrænsninger for, hvor du må fodre, fx på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 33. Til ænder skriver Miljøstyrelsen, at fodring og udsætning oftest kun er tilladt ved vandhuller, hvor det foregik, før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992. Spørg kommunen, før du fodrer ved et vandhul3. Er det andejagt, du tænker på, gælder § 28 om beskydning ved foderpladsen også på vandet1.
Foderautomater og fodermængder
Miljøstyrelsen anbefaler håndfodring eller foderautomater, hvor doseringen kan indstilles3. Til fasaner nævner pjecen automater med justerbar spreder eller dispenser og fodertønder med spiral. En fodertønde bør skærmes, fx med rionet, så større dyr ikke kan aktivere spiralen eller vælte tønden3. Ser du overskydende foder på jorden under tønden, bør du straks justere metoden3.
Pjecen råder til, at ænder fodres med automat med spreder og aldrig i vandet eller vandkanten3. Ved udsætning af fasaner anbefales udelukkende håndfodring i den første tid, helst to gange om dagen, og der må ikke ligge foder tilbage, når fuglene er fløjet på nattesæde3. Det er god skik at fortsætte fodringen efter jagtsæsonen, hvis vildtet ellers risikerer at mangle føde3.
Til agerhøns kan flere små foderpladser være bedre end én stor, fordi agerhøns kan være territoriale og holde artsfæller væk fra fodertønderne efter udparringen3.

Rotter på foderpladsen
Rotter fylder mest i Miljøstyrelsens pjece. Miljøstyrelsen skriver, at rotter på foderpladsen æder både æg og unger fra jordrugende fugle og dermed modarbejder formålet med fodringen3. Ifølge pjecen kan rotter springe 75 cm lodret og grave op til 60 cm ned, og et par kan blive til flere hundrede på et år3.
Ser du tegn på rotter, skal du straks anmelde det til kommunen. Det følger af rottebekendtgørelsen, som pjecen gengiver3. Miljøstyrelsen anbefaler også at flytte foderpladsen 20–30 m eller mere med jævne mellemrum, hvis der er tegn på rotter3.
Vildtagre og vildtstriber
Miljøstyrelsen anbefaler, at fodring af fasaner kombineres med vildtagre, som primært tiltrækker insekter og giver grønt- og frøføde3. Pjecen advarer samtidig om, at vildtagre med majs kan tiltrække rotter3.
Danmarks Jægerforbund anbefaler, at 3–5 % af omdriftsarealet udlægges som markvildtstriber7. Forbundet nævner flere former: insektvolde, barjordsstriber, udyrkede striber, græsstriber og vildtafgrøder med vildt- og bivenlige arter7. Striberne bør ifølge forbundet ligge på de dårligste arealer, gerne op ad levende hegn, markveje eller andre landskabselementer7.
Smalle striber giver mange kanter, men er mere sårbare over for rovdyr, der tager æg og unger fra rederne. Striber på over 20 m eller pletter på over 0,5 ha er mere robuste, skriver Danmarks Jægerforbund7. Forbundets model for vildtvenlig landbrugsdrift nævner også 6 m sprøjtefri randzoner og marker på højst 15 ha7. Agerhøns, fasaner og harer er blandt de arter, forbundet nævner som dem, der har gavn af striberne7. Det er den slags vildt, du møder på markjagt.
Remiser og levende hegn
Danmarks Jægerforbund deler remiser i tre typer8:
- Lille remise: op til nogle få hundrede kvadratmeter, som giver markvildtet dækning i et ellers åbent landskab8.
- Stor remise: fra nogle tusind kvadratmeter op til 2–3 hektar med både beplantede og åbne dele, adgang til vand og tæt vinterdække8.
- Flyvende remise: ikke en egentlig remise, men en midlertidig såning af vildtafgrøder, fx til at afprøve en placering8.
Forbundet anbefaler hjemmehørende arter, fordi de træer og buske, der naturligt findes på egnen, giver mere natur, og nævner fx slåen, hunderose og pil som buske og eg og ask som træer8. Ifølge forbundet er der omkring 100.000 km levende hegn i Danmark, og de fleste trænger til pleje for at bevare deres funktion8.
Kort sagt
Fodr kun, hvis du kan gøre det ordentligt, og kun så meget, at det bliver ædt samme dag3. Hold de 130 meter, hvis der er kronvildt2, og skyd aldrig vildt ved foderpladsen1. Terrænpleje er ifølge Miljøstyrelsen det, du bør koncentrere dig om, hvis du ikke kan fodre ordentligt3.
Kilder
-
Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning, LBK nr. 639 af 26.5.2023 (retsinformation.dk), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, BEK nr. 1652 af 19.12.2017 (retsinformation.dk), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10
-
Fodrer du for vildt – eller fodrer du rotter? (Miljøstyrelsen, pjece hostet af Horsens Kommune), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22 ↩23 ↩24 ↩25 ↩26 ↩27 ↩28 ↩29
-
Jagtlovgivning (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 29.9.2026 ↩
-
Fagligt grundlag for adaptiv forvaltningsplan for kron- og dådyr i Danmark, teknisk rapport nr. 311, 2024 (DCE, Aarhus Universitet), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Bekendtgørelse om vildtskader, BEK nr. 708 af 27.8.2026 (retsinformation.dk), hentet 29.9.2026 ↩
-
Vildtvenlig landbrugsdrift (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Vildtplantning (Danmarks Jægerforbund), hentet 29.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6




