Spring til indhold
  1. Forside
  2. Jagtudstyr

Udstyr

Høreværn til jagt: elektronisk eller passivt, propper eller kapsler

Et enkelt skud kan skade hørelsen. Sådan vælger du mellem elektroniske og passive høreværn, propper og kapsler, og sådan læser du SNR-tallet.

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Ældre jæger i camouflagejakke og kasket sidder i et skjul og kigger ud, med øret tydeligt i billedet
Foto: Aaron James / Unsplash

Kort fortalt

  • De fleste jagtvåben giver ifølge forskerne et knald på 150–165 dB målt som spidsværdi, over de grænser, der gælder på en arbejdsplads i EU.
  • Elektroniske høreværn lader svage lyde komme igennem og dæmper høje lyde. Ved selve skuddet er det kapslens passive dæmpning, der beskytter dig.
  • Prop og kapsel sammen giver den største beskyttelse. Briller, hue og hætte under kapslen kan koste 5–15 dB i dæmpning.
  • Høreværn i øret bevarer evnen til at høre, hvor en lyd kommer fra, bedre end kapsler, viser et svensk forsøg med jægere.

Priser lige nu

Annoncelinks
Se alle 5 produkter med priser ↓

Brug høreværn fra første skud. Et skud fra en riffel eller et haglgevær er så kraftigt, at det kan give varige skader på det indre øre, og ifølge en svensk undersøgelse af jægere kan følsomme personer tage skade af et enkelt eller ganske få skud12. Valget står mest mellem elektroniske høreværn, der lader dig høre omgivelserne, og passive høreværn, der bare dæmper. Prop og kapsel sammen giver den største beskyttelse1.

Hvad er det?

Et høreværn dæmper lyden, før den når øret. Til jagt skal det klare en helt særlig slags støj: et kort, meget kraftigt knald. Skud fra jagtvåben ligger ifølge en amerikansk oversigtsartikel fra 2017 mellem ca. 140 og 175 dB målt som spidsværdi, og de fleste ligger mellem 150 og 165 dB. Et udendørs skud varer typisk under 10 millisekunder1. En anden oversigt fra 2022 angiver 130–175 dB og skriver, at tinnitus og høretab fra støj er almindeligt hos jægere og skytter3.

Skaden rammer oftest de høje toner, og hos en højrehåndet skytte typisk mest på venstre øre1. I en amerikansk undersøgelse af mænd steg risikoen for et svært høretab i de høje toner med 7 % for hver fem år, de havde gået på jagt1. Tinnitus efter skydning bør ifølge forskerne tages som et tidligt tegn på, at ørerne har fået for meget1.

Mange jægere bruger alligevel ikke høreværn. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2002 blandt 1.797 medlemmer af Danmarks Jægerforbund svarede 78 %, at de aldrig brugte høreværn på jagt4. I en svensk undersøgelse af 1.771 jægere havde 19 % aldrig brugt høreværn under jagt2.

WHO anbefaler, at voksne ikke udsættes for spidsværdier over 140 dB, og børn ikke over 120 dB. Alle de rifler og haglgeværer, forskerne har målt på, ligger over den grænse1.

Typerne

Passive kapsler.

Kapsler uden elektronik. Sordin Classic er et eksempel: et passivt høreværn, som ifølge Sordin vejer den 194–249 g afhængigt af udgave og har en SNR på 30–347.

Elektroniske (niveauafhængige) kapsler.

Lyde under ca. 85 dB bliver sendt igennem, så du kan høre dem, mens det gennemsnitlige lydniveau inde i kapslen holdes på 82–85 dB. Nogle forstærker svage lyde, så du fx bedre kan høre vildt, der nærmer sig1. Men elektronikken er for langsom til selve knaldet. Ved spidsværdier over 150 dB er det kapslens passive dæmpning, der beskytter dig1. Sordin Supreme Pro-X er ifølge Sordin et niveauafhængigt høreværn lavet til jagt og skydning, med lyden fra omgivelserne begrænset til 82 dB(A), SNR 28 (24 i en af udgaverne), en vægt på 267–314 g afhængigt af udgave og omkring 400 timers batteritid8.

Propper.

Propper findes blandt andet som skumpropper9 og som genanvendelige propper10. Der findes også elektroniske propper og propper med et lille filter eller en ventil, der skal lade svage lyde passere og dæmpe de høje1. Sordin SmartEar er en genanvendelig filterprop med SNR 22, som Sordin skriver er lavet til jagt og skydning og kan kombineres med kapsler10.

Forskerne advarer om filter- og ventilpropper: En øget modstand i filteret er ikke det samme som nok beskyttelse, og øret kan stadig få 150–165 dB, selv når proppen sidder rigtigt. Et forsøg viste kun omkring 10 dB dæmpning af spidsværdien for ventilpropper1.

Røde høreværnskapsler ligger på en arbejdsbænk udendørs
Foto: cetteup / Unsplash

Hvad skal du kigge efter?

SNR-tallet.

SNR (single number rating) er et enkelt tal for, hvor meget et høreværn dæmper, og det følger med høreværnet9. Høreværn til beskyttelse mod skadelig støj skal ifølge EU’s forordning om personlige værnemidler være mærket med dæmpningsniveauet, og kan det ikke lade sig gøre, skal mærket sidde på emballagen6. Tallet er dog målt med vedvarende støj i et laboratorium og siger ikke meget om skud1. For almindelige propper og kapsler har forskerne set, at dæmpningen af et knald typisk stiger, jo kraftigere knaldet er1. Tjek også producentens datablad: Sordin angiver fx for Supreme Pro-X, at den ikke er testet for impulsstøj8.

Hvor meget du skal kunne høre.

Jægere har brug for at høre vildt i det fjerne, egne skridt under pürsch (når du lister dig ind på vildtet) og hundens gø1. Elektroniske høreværn med forstærkning af svage lyde kan ifølge forskerne være en stor fordel, når du skal høre vildt, der nærmer sig1.

Retningshøring.

I et svensk forsøg med 11 jægere bevarede elektroniske høreværn, der sidder helt inde i øret, evnen til at høre, hvor en lyd kom fra, næsten lige så godt som uden høreværn. Almindelige elektroniske kapsler og høreværn bag øret var signifikant dårligere11.

Pasform.

Høreværn beskytter kun, når de slutter tæt. Brillestænger, kasket, hue og hætte under kapslerne kan mindske dæmpningen med 5–15 dB1. HSE, den britiske arbejdsmiljømyndighed, nævner også langt hår og øreringe9. Rekylen kan skubbe en kapsel af øret, så tjek, at den sidder, før du skyder1.

Komfort.

Forskerne kalder komfort vigtigt for, at man faktisk har høreværnet på længe nok1.

Til din jagt

Andejagt, gåsejagt og markjagt.

Jægere på småvildt og vandfugle kan ifølge forskerne have større risiko, fordi de kan affyre hundredvis af skud i en sæson, mens jægere på stort vildt måske kun skyder få gange1. Skyder du fra et skjul, er det værre: lukkede rum, hvor lyden kastes tilbage, øger risikoen for høreskader1.

Bukkejagt og anstand.

Jægere på stort vildt skyder måske kun få gange i en sæson1. Den svenske undersøgelse fandt en højere forekomst af høretab i de høje toner hos jægere, der havde affyret 1–6 riffelskud uden høreværn i de seneste fem år, og forskerne anbefaler høreværn fra første skud2.

Drivjagt og jagt i tæt dække.

Når flere skyder, bliver du også udsat for de andres skud. Forskere har målt 149–167 dB hos en person, der står en meter til venstre for skytten1. Forskerne påpeger, at dobbelt beskyttelse er sværere at holde fast i på jagt i tæt skov, hvor kapsler kan hænge fast i krattet, end på en skydebane1.

Hvad koster det?

Faldgruber

At tro, at små kalibre er ufarlige.

Det er ifølge forskerne almindeligt, at skytter bruger høreværn til større kalibre, men springer det over ved mindre kalibre. Det korte knald får også ofte skytten til at undervurdere lydniveauet. Forskerne anbefaler høreværn til alle typer skydevåben1.

At stole på elektronikken ved skuddet.

Elektronikken er for langsom til knaldet, så beskyttelsen afhænger af den passive dæmpning1.

At læse SNR som en garanti for skud.

SNR er målt med vedvarende støj og siger ikke direkte, hvor godt et høreværn dæmper et skud1.

At tage høreværnet af for at høre bedre.

Få minutter uden høreværn i støj nedsætter beskyttelsen betydeligt9. Elektroniske høreværn er lavet til, at du kan høre omgivelserne med høreværnet på1.

Pleje

HSE anbefaler at tjekke, at pakningerne på kapslerne er hele, at hovedbøjlen ikke har mistet sin spænding, og at skumpropper er bløde, smidige og rene9.

Kilder

  1. Meinke DK, Finan DS m.fl.: Prevention of Noise-Induced Hearing Loss from Recreational Firearms. Semin Hear, 2017 (PMC), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14 ↩15 ↩16 ↩17 ↩18 ↩19 ↩20 ↩21 ↩22 ↩23 ↩24 ↩25 ↩26 ↩27 ↩28

  2. Honeth L m.fl.: Shooting history and presence of high-frequency hearing impairment in Swedish hunters. Noise Health, 2015 (PubMed), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  3. Sonstrom Malowski K m.fl.: Auditory changes following firearm noise exposure, a review. J Acoust Soc Am, 2022 (PubMed), hentet 27.9.2026 ↩

  4. Therbo M, von der Osten C: Attitude to safety among Danish hunters and behavior during hunting – a questionnaire study. Ugeskr Laeger, 2008 (PubMed), hentet 27.9.2026 ↩

  5. Direktiv 2003/10/EF om arbejdstagernes eksponering for støj (EUR-Lex), hentet 27.9.2026 ↩

  6. Forordning (EU) 2016/425 om personlige værnemidler (EUR-Lex), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2

  7. Sordin Classic (Sordin), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2

  8. Sordin Supreme Pro-X (Sordin), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  9. Hearing protection (Health and Safety Executive, HSE), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5

  10. Sordin SmartEar (Sordin), hentet 27.9.2026 ↩ ↩2 ↩3

  11. Borg E, Bergkvist C, Bagger-Sjöbäck D: Effect on directional hearing in hunters using amplifying (level dependent) hearing protectors. Otol Neurotol, 2008 (PubMed), hentet 27.9.2026 ↩

Annoncelinks

Høreværn i danske webshops

5 produkter

Udvalgt ud fra butikkernes egne varenavne og beskrivelser. Vi har ikke testet dem. Sorteret efter pris.

Fra mærkerne

Serier lavet til netop det

Ifølge mærkerne selv. Vi har ikke testet dem, og en serie er ikke automatisk bedre, fordi den står her.

Læs også